Litteratursalon: Kim Fupz Aakeson

Mød Kim Fupz Aakeson

Mød Kim Fupz Aakeson i samtale med læremiddelforfatter Trine May. Enten fra Trine Mays stue – eller hjemme fra din egen.

Mød Kim Fupz Aakeson i samtale med læremiddelforfatter Trine May, når Forlaget Carlsen og CarlsenPuls arrangerer en række litteratursaloner i efteråret.

Det er muligt at være med direkte fra Trines egen stue på Christianshavn – der er 25 pladser til hver arrangement. Men man kan også være med hjemme fra sin egen stue, for alle litteratursaloner bliver live-streamet via vores Facebook-side.

Onsdag d. 21. oktober
kl. 20.00-21.30 (inkl. 20 minutters pause)

Dørene hos Trine May åbner kl. 19.30

Om aftenens gæst: Kim Fupz Aakeson

Kim Fupz Aakeson behøver næppe nogen introduktion. Han har udfoldet sig i nærmest alle formater og til alle aldre: Billedbøger, børneromaner, ungdomsromaner, novellesamlinger, romaner til voksne, filmmanuskripter, sceneteater, radioteater og meget mere.

Han debuterede som børnebogsforfatter i 1984 og har siden modtaget flere priser for sine bøger, bl.a. Kulturministeriets Børnebogspris (1990), Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris (2000) og Kulturministeriets forfatterpris for børne- og ungdomslitteratur (2011).

Hans seneste udgivelse på Carlsen, Men størst af alt, er en alternativ skabelsesberetning der i bedste Fupz-stil fortæller om alt det gode – og om alt det knap så gode. Bogen er blevet en stor succes og bliver brugt i undervisningen på alle klassetrin.

Glæd dig til en aften med fokus på at pakke de store spørgsmål ind i små fortællinger. Og hvem ved, måske løfter Kim Fupz Aakeson sløret for nye projekter. 

Praktiske oplysninger

Du kan deltage i arrangementet på to måder: Enten som gæst i Trine Mays stue eller du kan være med på Facebook Live. Både gæsterne hos Trine og dem, der følger med online, får mulighed for at bidrage til samtalen med spørgsmål til forfatteren.

Trine May bor på Christianshavn i København. Hvis du tilmelder dig som gæst hos hende, får du sendt hendes adresse i en mail en uge før arrangementet.

Tilmeld dig som gæst hos Trine May:

Vi benytter tilmeldingssystemet Eventbrite. Det er dem, du vil modtage billet til arrangementet fra. Nogle oplysninger står på engelsk.

Vær med på Facebook Live:

Oplysninger om, hvordan du kan deltage i live-streamen af arrangementet kommer snarest. Hold øje med siden her og vores Facebook-side.

Har du set?