LitteraTOUR – vi ses i 2021!

Litteratour

Sidste år tog Forlaget Carlsen sammen med undervisningsforlaget Alinea på den første LitteraTOUR rundt i Danmark. Og vi havde glædet os til at gøre det igen i år, men …

… som alle har bemærket, så er intet, som det plejer. Og vi vurderede allerede i foråret, at det ville blive svært at gennemføre efterårets LitteraTOUR på en måde, der gav ordentlig mening – og som kunne leve op til de sikkerhedsforanstaltninger, som vi alle skal leve op til.

Sidste år samlede vi næsten 500 interesserede børnelitteraturformidlere rundt i landet, og vi fik fantastisk mange gode tilbagemeldinger på arrangementerne. Så vi havde glædet os til at gøre det igen! Og det er selvfølgelig ærgerligt, at vi nu må vente lidt længere …

Men den gode nyhed er …

… at vi vender tilbage i 2021!!! Og vi glæder os. Og hvis det er nødvendigt at afvikle touren på en anden måde, så har vi også tid til at forberede os på dette. Så snart vi har datoerne på plads, så melder vi ud her på siden.

Og så er der andet at glæde sig til!

… for sammen med Lindhardt og Ringhof drager en række af forlagshusets forfattere rundt i Danmark i efteråret. Meget mere om det snarest.

Og det vil også være muligt for landets børnelitteraturformidlere at komme tæt på Forlaget Carlsens forfattere på andre måder. Det glæder vi os også til at fortælle mere om meget, meget snart.

Det kan godt være, at corona-virus sætter sit præg på nærmest alt – men litteraturen får den dælme svært ved at holde nede!

Bedste hilsner

Christian Bach
Forlagschef
Forlaget Carlsen

Har du set?