For enden af din pegefinger

En rå og gribende roman om at blive forelsket i den forkerte og betale prisen for at følge sit hjerte.

17-årige Sheherazade føler sig klemt imellem sin mors forventninger om, at hun skal være en god muslimsk pige, og sine klassekammerater, som lever et helt andet liv. For at holde sig oven vande skriver hun fanzines om de ting, hun oplever som flygtning i Danmark, selvom hendes mor insisterer på, at hun ikke skal skrive, men være læge. Hendes far bakker hende op, men da han bliver indlagt med hjerteproblemer, bliver det sværere for Sheherazade at holde til presset.

Så møder hun den jævnaldrende Thea, og pludselig åbner der sig en helt anden verden. Sheherazade kan ikke lukke øjnene for, at hun er forelsket, men er hun parat til at betale prisen?

For enden af din pegefinger giver et indblik i et miljø og nogle skæbner, vi sjældent hører om – eller fra.

Romanen er illustreret med sider fra Sheherazades fanzines – produceret af Sune Ehlers.

Anbefales til:
Udskoling

Om lærerbiblioteket på CarlsenEkstra.dk

Frem til d. 1. september 2020 giver vi gratis adgang for lærere med UNI-login til et udvalg af vores bøger, som vi mener er velegnede til danskfagets litteraturundervisning.

Lærerbiblioteket er tænkt som en inspiration til dansklærere, så det bliver nemmere at bruge ny litteratur i danskundervisningen.

Vi gør opmærksom på, at titlerne kun gøres tilgængelig til den enkelte lærer – og ikke som visning på skærm i klasselokalet.

Du tilgår bøgerne med dit UNI-login. Dette UNI-login administreres af Egmonts undervisningsforlag Alinea. Når du klikker på et link for at læse en bog, bliver du ført videre til en side hos Alinea. Her skal du indtaste dit UNI-login. Alinea har en databehandleraftale med størstedelen af landets kommuner. De resterende kommuner er de i dialog med.


Har du set?